Selvom det er velkendt, at organtransplanterede kvinder har en øget risiko for at få livmoderhalskræft, er de en del af samme screeningsprogram som kvinder med normalt immunforsvar. Et ambitiøst projekt, forankret hos Videncenter for Hudkræft og Kræftens Bekæmpelse, er nu i færd med at skabe den viden, man mangler for at kunne anbefale et særligt tilpasset screeningsprogram for transplanterede kvinder. Formålet er at øge deres livskvalitet og overlevelse. Nyreforeningens Forskningsfond tildelte i 2024 projektet et forskningslegat.
Overlevelsen efter transplantation er steget blandt andet takket være mere effektive immundæmpende behandlinger. Men transplanterede har en markant øget risiko for både hudkræft og kræft på hud og slimhinder, forårsaget af HPV-virus, formentlig på grund af den immundæmpende medicin. Man ved tilmed fra tidligere studier, at transplanterede kvinder oftere har de såkaldte højrisiko-HPV-typer, som kan føre til celleforandringer, på livmoderhalsen.
Transplanterede tilbydes da også i dag regelmæssige tjek for hudkræft, og ligeledes har ny viden om transplanteredes øgede risiko for kondylomer (kønsvorter) i området i og omkring endetarmen ført til, at der også ses efter kondylomer ved hudtjekket. Anderledes står det dog til, når det gælder livmoderhalskræft.
”Screeningsprogrammet for livmoderhalskræft i Danmark er designet til raske kvinder. Men bør det også være gældende for organtransplanterede kvinder? Eller burde de i virkeligheden screenes hyppigere, fx hvert år? Det er det vi gerne vil finde svar på med dette projekt”, fortæller overlæge Helle Kiellberg Larsen, Bispebjerg Hospital, der er tilknyttet forskningsprojektet.
Tidlig opsporing af forstadier til livmoderhalskræft er ekstremt vigtigt hos transplanterede. Har en transplanteret kvinde først fået sygdommen, er den nemlig svær at behandle, da kræftbehandlingen kan skade det nye organ.
Faglige selskaber i flere andre lande anbefaler allerede årlig screening for livmoderhalskræft blandt transplanterede kvinder. Men herhjemme anbefaler Sundhedsstyrelsen stadigvæk ikke hyppigere screening af denne gruppe.
Mangler mere håndfaste beviser
En af grundene kan være, at der mangler viden om, hvordan HPV-virus opfører sig hos transplanterede, siger Helle Kiellberg Larsen:
”Vi mangler viden om det der hedder ”naturhistorien” for HPV hos transplanterede. Altså, hvordan man kommer fra at have en infektion med en højrisiko-HPV-type til der opstår celleforandringer, og til man udvikler livmoderhalskræft. Det ved man ikke så meget om hos organtransplanterede, og det er det vi gerne vil med det her studie. Vi vil kigge nærmere på, hvilke HPV-typer kvinderne har, om de bliver persisterende, altså vedvarende, hos kvinden og på, hvor mange af dem der udvikler sig til celleforandringer. Vi skal have noget mere viden om hyppigheden af celleforandringer, hvis man har en højrisiko-HPV-type, og om hvorvidt der hos transplanterede kvinder udvikles celleforandringer hurtigere end hos kvinder med normalt immunforsvar.”
Hidtil største studie af sin art giver slagkraft
600 organtransplanterede kvinder og 600 kvinder med normalt immunforsvar som kontrolgruppe deltager i projektet, og det gør studiet til det største af sin art hidtil. Størstedelen af de transplanterede kvinder i studiet er nyretransplanterede.
Ved et indledende besøg udfylder kvinderne et spørgeskema om livsstil og seksuel adfærd og tager selv en prøve fra livmoderhalsen. Året efter det indledende besøg sendes samme type prøve hjem til deltagerne, som på ny tager en prøve.
Derefter følges kvinderne i en længere periode via Patobank, en landsdækkende databank med data fra landets patologiafdelinger. Her kan forskerne følge med i, hvilke prøver kvinderne får taget hos egen læge og/eller gynækolog samt om, og hvornår, de har fået konstateret celleforandringer eller livmoderhalskræft.
Anbefalinger om screening
Det er Helle Kiellberg Larsens og forskerteamets håb, at resultaterne kan være med til at rykke noget i forhold til anbefalingerne om et særligt screeningsprogram for transplanterede kvinder.
”Hvis vi kan påvirke noget, kan vi måske gøre det med de her resultater. Det er det vi håber på, og det der er vores formål. Det betyder jo noget, hvis vi kan være med til at forhindre, at organtransplanterede kvinder udvikler livmoderhalskræft, og det vil være rigtig dejligt, hvis vi kan være med til at mindske den risiko for de her kvinder,” siger Helle Kiellberg Larsen.
Fokus i projektet er hovedsagelig at kunne give anbefalinger til et særligt screeningsprogram for transplanterede kvinder, men derudover vil den ny viden om, hvilke HPV-typer kvinderne har, også kunne bruges til at give anbefalinger om HPV-vaccination til transplanterede. Forskningsprojektet omfatter desuden en undersøgelse af betydningen af forskellige faktorer, som kan påvirke risikoen for hudkræft hos transplanterede, såsom livsstilsfaktorer.
Initiativet til forskningsprojektet blev taget af forskningsleder i Videncenter for Hudkræft og professor Merete Hædersdal fra Bispebjerg Hospital samt af professor Susanne Krüger Kjær fra Kræftens Bekæmpelse, og projektet er forankret i disse to organisationer. Projektet udføres i samarbejde mellem hudafdelingerne på Bispebjerg Hospital, Gentofte Hospital, Sjællands Universitetshospital Roskilde samt Patologisk afdeling Vejle Sygehus og Kræftens Bekæmpelse.
Om HPV-virus
Der findes over 200 forskellige typer af human papillomavirus (HPV) som kan give infektion i hud og slimhinder. Cirka 40 af dem sætter sig på slimhinder og hud ved kønsorganerne, i analkanalen og ved livmoderhalsen. Ud af de 40 er cirka 13 af dem højrisikotyper, der kan give forstadier til kræft og kræft, og resten er lavrisikotyper, hvoraf nogle kan give kondylomer (kønsvorter).
Om screening for livmoderhalskræft
Omkring 250 kvinder om året får konstateret livmoderhalskræft, og 80 kvinder dør hvert år af sygdommen. Alle danske kvinder mellem 23 og 64 år tilbydes at blive undersøgt for livmoderhalskræft gennem det danske screeningsprogram for livmoderhalskræft. Nyreforeningen anbefaler, at man følger screeningsprogrammet.
Videncenter for Hudkræft
Videncenter for Hudkræft er et offentligt-privat forskningssamarbejde mellem Bispebjerg Hospital, Privathospitalet Mølholm og Aalborg Universitetshospital. Videncenteret er funderet ud fra et tværfagligt klinisk og akademisk forskningssamarbejde kaldet SCIN-CAG og fokuserer på bedre forebyggelse, diagnostik og behandling, der kan udbredes til hele Danmark. Videncenteret stræber efter at sikre patienter med hudkræft og hudforandringer lige adgang til skræddersyede behandlinger og banebrydende sundhedstilbud. Omkring 40 fagprofessionelle inden for hudsygdomme er i dag tilknyttet centeret, herunder forskere, ph.d.-studerende, sygeplejersker og dermatologer. Læs mere på www.vfhk.dk.
