På Viborg Sygehus har et avanceret chokbølge-apparat til knusning af nyresten – i daglig tale kaldet ’stenknuseren’ – hjemme. Den spiller hovedrollen i en vigtig og skånsom behandling for mennesker med nyresten. 70% bliver stenfri efter behandlingen, men overlæge Sükrü Topcu tester nu en hypotese om, at endnu flere kan blive stenfri ved chokbølgebehandlingen ved at tage muskelafslappende medicin, og derved undgå en operation. Nyreforeningens Forskningsfond tildelte i 2024 Sükrü Topcu et forskningslegat.
Sükrü Topcu er urolog og har specialiseret sig i nyresten og operationer af børn med misdannelser i urinvejene. Han begyndte sin karriere i hjemlandet Tyrkiet, og efter et udvekslingsophold på Skejby Sygehus i 2002, fortsatte han sin lægegerning og forskning i Danmark, hvor han oplevede særligt gode forskningsforhold. I dag er han overlæge på Regionshospitalet Gødstrup og udfører derudover chokbølgebehandling af nyresten på Regionshospitalet Viborg.
Vi møder Sükrü Topcu ved stenknuseren i Viborg. Her behandler han patienter, som er henvist fra deres praktiserende læge eller fra andre hospitalsafdelinger og har fået en indledende samtale om deres ønsker til behandling af nyrestenene.
”Vi har snakket med dem inden, om deres ønsker og giver dem tilbuddet om en kikkertoperation eller chokbølgebehandling. De fleste vælger chokbølgebehandling, som også hedder ESWL, fordi det er meget mindre invasivt end operation, og fordi risikoen for bivirkninger og komplikationer er mindre. Chokbølgebehandling kræver ikke, at de kommer i fuld narkose som ved operationen, og så foregår behandlingen ambulant, og de kan komme hjem efter at have været under observation i en halv time.” fortæller Sükrü Topcu.
Gennemlysning og 3000 skud
På dagen for chokbølgebehandlingen ankommer patienten i skopi-klinikken og bliver kontrolleret for feber, urinvejsinfektion, for højt blodtryk og andet, der kan betyde aflysning af behandlingen. Hvis alt ser ok ud, kommer patienten over til stenknuseren. (Artiklen fortsætter efter billedet).
Liggende på et leje, gennemlyses patienten nu med røntgen. Ved gennemlysningen kan Sükrü Topcu og hans kolleger se cirka 70 procent af de sten, patienten har. De kaldes de ’røntgenpositive’ sten. De sidste 25-30 procent findes derefter med ultralyd.
Når stenene er fundet, sendes der ved hjælp af ESWL-apparatet cirka 3000 skud af chokbølger ind mod stenene fra forskellige vinkler for at knuse dem i mindre stykker, som nemmere kan passere gennem urinlederne og udskilles med urinen.
”Generelt mærker patienterne ikke så meget til behandlingen, men alle får tilbudt almindelig smertestillende medicin i form af Panodil og eventuelt Ibumetin inden behandlingen, og i behandlingsrummet er der mulighed for at give yderligere smertestillende, hvis der bliver behov for det.” fortæller Sükrü Topcu.
Behandlingen varer i alt cirka en time, hvorefter patienten observeres for bivirkninger i en halv time og sendes hjem. Behandlingen gentages efter 14 dage.
Kombination af vanddrivende og muskelafslappende medicin skal øge stenfrihed
En måneds tid efter de to chokbølgebehandlinger får patienten foretaget en CT-skanning, som mere præcist end røntgen og ultralyd kan give svar på, om stenen er knust.
”Generelt bliver 70 procent af patienterne stenfri efter de to behandlinger. Men 30-35 procent gør ikke og må gå videre til operation.” siger Sükrü Topcu, som derfor har fokuseret meget på, hvordan chokbølgebehandlingen kan optimeres.
”Jeg vil gerne øge succesraten for behandlingen. Kan vi nå til 85 procent eller måske til 90 procent? Der findes noget medicin som er muskelafslappende og virker på nyrebækken og urinleder ved at udvide dem lidt, fordi musklerne rundt om slapper af og ikke klemmer så meget ind på dem. Og så kan de små fragmenter, der bliver dannet ved stenknusningen, nemmere passere igennem uden at sætte sig fast og blokere. Vi bruger derfor vanddrivende medicin i kombination med denne muskelafslappende medicin, og det er min hypotese, at vi på denne måde kan hjælpe helt op til 90 procent af de patienter der får chokbølgebehandling til stenfrihed.”
Håber på endnu flere patientvenlige behandlingsforløb
Der skal involveres 400-500 nyrestenspatienter i forskningsprojektet, og Sükrü Topcu er derfor ved at etablere samarbejder med andre hospitalsafdelinger som også udfører chokbølgebehandling. Han regner med, at selve studiet kan begynde omkring årsskiftet og vil køre over de næste to-tre år.
Sükrü Topcus håb er, at endnu flere patienter kan opleve at blive stenfri ved chokbølgebehandlingen og derved undgå en operation:
” Nogle gange, når man laver en operation, så skal patienten sygemeldes fra arbejde i længere tid, familien belastes og så videre. Men ved chokbølgebehandling kan man som regel fortsætte næste dag med arbejde, så det handler måske blot om en eller to dage væk fra arbejde. Så det vil give et mere patientvenligt behandlingsforløb for flere, fordi chokbølgebehandling kan foretages ambulant og uden fuld bedøvelse. Det vil gøre mig rigtig glad, og det giver utroligt god mening, også i forhold til det fokus vi generelt har på at optimere patienternes forløb” slutter Sükrü Topcu.
